Ny uddeling af midler fra LAG og National FLAG puljerne og nye ansøgningsfrister

Tid:  03-10-2021 00:00

Ny uddeling af midler fra LAG og National FLAG puljerne – og nye ansøgningsfrister

Vi har nu uddelt de sidste LAG-midler og alle National FLAG midlerne for i år til projekter.

Og vi har allerede en ny ansøgningsfrist til første runde uddeling af LAG midler i 2022, den 15. december i år.

For National FLAG midlerne i 2022 er førte ansøgningsfrist den 25. februar 2022.

Vi har i denne runde indstillet to projekter med LAG støttemidler:

Naturens Kloster i Haldbjerg Skovhave… støttet med 807.832 kr. 
Tonny og Tine har gennem en årrække udviklet Haldbjerg Skovhave til et udendørs forsamlingshus og overnatningssted, som benyttes af mange grupper; fra familiekomsammener, foreningsmøder til erhvervsarrangementer, på en 3 hektarstor ejendom. Nu bliver tilbuddene suppleret med et overnatningssted, Naturens Kloster, med overnatningsrum,  forsamlingsrum og toiletter. Kloster-idéen består i en udbygning af faciliteterne med en mere komfortabel og dog enkel overnatningsform, der kan benyttes ved både virksomhedsevents og private sammenkomster. 

Oplevelsestårn i Frederiksværk havn… støttet med 400.000 kr. 
Frederiksværk Havn A.m.b.a opfører et oplevelsestårn i Frederiksværk havn med udsigt til fjorden, og som vartegn for havnen. Tårnet kombineres med toilet /badefaciliteter til havnens brugere samt et offentligt handikaptoilet og udekøkken.

Vi har desuden indstillet to projekter med National FLAG støttemidler:

Kystfiskerskole … støttet med 606.702 kr. 
FLAG Gribskov og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO har indgået et partnerskab om at foretage en forundersøgelse af mulighederne for at etablere et nationalt center for kystfiskeri i Nordsjælland med praksisforankring i Gilleleje. 
Ønsket er at fremme et uddannelsesforløb for unge fiskere, og dermed sikre et generationsskifte. Med projektet gennemføres en forundersøgelse af mulighederne for etablering af en kystfiskerskole som en del af et nationalt center for kyst
fiskeri i Nordsjælland, med praksisforankring i Gilleleje. Uddannelsen vil foregå i tæt samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn, og det skal bl.a. undersøges om Gilleleje vil kunne tilbyde fartøjserfaring, korte praktikforløb, fysiske muligheder for forarbejdning af fisk og skaldyr, auktion og værksteder som et supplement til uddannelsen.

Vendbar truck til auktionen i Gilleleje … støttet med 145.298 kr.
Fiskeauktion Danmark A/S har brug for en vendbar truck, der kan arbejde fleksibelt, så de kan servicere fiskerne, b.la. fordi der i perioder er problemer med isværket i Gilleleje. Bådene er flere dage på havet og det er nødvendigt at de har is med, så de kan ise jomfruhummer og fisk ombord.