Høring af udviklingsstrategi for Fiskeri-LAG i Gribskov

Tid:  02-07-2015 00:00

Gribskov Kommune er udpeget til at kunne oprette en Fiskeri LAG (FLAG), med udgangspunkt i Gilleleje havn. En FLAG er en fiskeriaktionsgruppe bestående af et lokalt partnerskab mellem borgere, lokale virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder.


FLAG Gribskov vil kunne fordele penge til projekter til udvikling af fiskeriområdet, der b.la. understøtter erhvervsudvikling og skaber lokale arbejdspladser, i hele Gribskov Kommunes geografi.

Der forventes at kunne uddeles et beløb på ca. 0,5 – 0,8 mio. Kr. om året til fiskeri-relaterede projekter. Projekterne skal ligge indenfor rammerne af en FLAG udviklingsstrategi for Gribskov.

Bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov har udarbejdet vedhæftede udkast til FLAG udviklingsstrategi. Strategien er skabt i et samspil med den eksisterende strategi for LAG Halsnæs Gribskov. Det betyder, at det fra LAG bestyrelsens side er et ønske, at de to strategier understøtter hinandens formål.

FLAG Udviklingsstrategien er opbygget af en vision, 4 målsætninger og en beskrivelse af mulige aktiviteter under de enkelte mål. Desuden er det under ”ressourcer” beskrevet, hvordan støttekroner foreslås fordelt på de 4 indsatsområder.

Udover strategi-notatet består strategien af en situationsbeskrivelse (bilag A), der er grundlaget for udviklingsstrategien og en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler – benævnt SWOT (bilag B) – for fiskeriets situation i Gribskov.

Strategien for FLAG Gribskov sendes hermed i høring hos alle medlemmer af LAG Halsnæs-Gribskov. Høringsfristen er den 19. juli 2015.

Bemærkninger til strategien sendes til info@lag-halsnaes-gribskov.dk

Hent PDF-dokumentet "Høring af udviklingsstrategi" her